428 Arbeidsmelding for 1885, 27.1.1886

Til den kgl. norske Regjerings Departement for Kirke- og Underviisningsvæsenet.
 
Efter den hidtil fulgte Sædvane skulde jeg ved denne Tid afgive en kort Beretning om mine Arbeider i det forløbne Aar; men idet jeg skal forsøge derpaa, maa jeg tilstaae, at der er kun lidet at berette om, og at ialfald ikke noget af mine skriftlige Arbeider i dette Aar er kommet for Lyset.
 
I min Beretning ved forrige Aarsskifte omtalte jeg, at jeg havde udarbeidet en Afhandling, som indeholdt adskillige Optegnelser og Bidrag til vort Folkesprogs Historie, og hvori jeg havde søgt at vise, hvorledes norske Former havde holdt sig nogenlunde til henimod Reformationstiden, men efter den Tid fordunkledes og forsvandt af den skriftlige Brug, saa at en Mindelse om det gamle Sprog tilsidst kun viste sig i enkelte Ord og Talemaader hos en og anden af de norske Forfattere. Denne Afhandling syntes mig at være for liden til særskilt Udgivelse og derimod mere passende til Indførelse i et eller andet Tidsskrift, saasom i det af Dialektforeningen (Norvegia) bebudede Hefteskrift. Imidlertid har der endnu ikke været nogen bekvem Leilighed til at faae Afhandlingen udgiven paa denne Maade, og saaledes er den da indtil videre bleven henliggende utrykt.
 
I Slutningen af denne Afhandling havde jeg ogsaa tilføiet et Stykke om Folkesprogets nuværende Stilling; men efter nærmere Overveielse fandt jeg, at dette Stykke helst burde adskilles fra denne Afhandling og udarbeides til en ny Afhandling, som netop burde være skreven i selve Landsmaalet eller i det reneste og fuldkomneste Folkesprog. Det nye Stykke skulde da være en "Rettleiding" eller kort Veiledning til en rigtig Opfatning af Folkesproget og til et bedre Skjøn paa dettes Behandling i Skrift. Skjønt jeg allerede før har skrevet meget om denne Sag, syntes det mig dog, at en Paamindelse derom nu var meget nødvendig, da der idelig gjøres Forsøg til nye Omstøbninger, som jævnlig føre til en Forvanskning i Sprogformen, idet man altid kun tager Hensyn til en skjødesløs Hverdagstale og derimod vrager de vigtigste og bedst begrundede Former. Og denne Skjødesløshed bestyrkes da ogsaa altid ved Exemplet fra vort Bogsprog og Bysprog, hvor alt synes at gaae ud paa en Afskaffelse af al Grammatik og en stadig Berigelse med nye og besynderlige Udtryk, som hverken ere norske eller danske. Saadan Forfuskelse vil man nu vel aldrig blive ganske fri for; men det kunde dog være nyttigt at gjøre tænksomme Læsere opmærksomme paa noget af det Fuskerværk, som jævnlig truer med at komme i Mode. Imidlertid er jeg da ikke kommen videre med dette Forsøg end kun til at skrive et foreløbigt Udkast, som ellers vil behøve megen Bearbeidelse og videre Udfyldning.
 
Med Arbeidet paa den længe paatankte dansk-norske Ordbog er det endnu ikke kommet videre, end som tidligere har været berettet. Et Udkast dertil er rigtignok gjort for et Par Aar siden, for at der dog i det mindste skulde være et Grundlag til senere Bearbeidelse; men dette Udkast indeholder kun det danske Ordregister med Tilføielse af et eller flere af de tilsvarende norske Ord for hvert af de danske. Der mangler altsaa en Udfyldning for enkelte Ords forskjellige Betydninger og for de dertil hørende særegne Talemaader. At denne Bearbeidelse ikke for Alvor er bleven foretagen, har havt forskjellige Grunde, som ved tidligere Leilighed have været omtalte, og deriblandt ogsaa den, at jeg længe har ventet paa et større Ordforraad af de Ordsamlinger, som i de senere Aar ere tilveiebragte af andre Samlere, men som endnu ikke ere komne for Lyset.
 
Mine Samlinger af Tillæg til den norske Ordbog ere i de sidste Aar ikke blevne synderlig forøgede, og jeg har da heller ikke gjort mig saa megen Umage derfor som forhen, idet jeg har beroliget mig med, at der nu er flere som fortsætte med at samle saadanne Tillæg. Imidlertid har jeg dog benyttet Leiligheden til at optegne de mærkeligste nye Ord af de Ordsamlinger, som have været mig foreviste, blandt hvilke jeg især kan nævne en betydelig Samling fra Søndhordland af Hr. Chr. Vidsteen. Af saadanne Ordsamlinger seer jeg da ogsaa, hvad jeg netop havde ventet, at der ogsaa ofte kan behøves visse Tillæg og Forbedringer til mine Forklaringer i den norske Ordbog.
 
En særskilt Fortegnelse over de norske Benævnelser paa Dyr og Planter er et Arbeide, som jeg i lange Tider har havt i Tanke; og en Deel af mine Optegnelser dertil er da ogsaa for mange Aar siden udkommen under Titel af "Norske Plantenavne". Da dette Stykke var indført i et Tidsskrift (Budstikken 1860), og der senere har været Ønske om, at det skulde udgives som en Bog for sig selv, saa syntes jeg, at i dette Tilfælde burde ogsaa Dyrenes Navne tages med, saa meget mere som der i den skriftlige Brug af de norske Navne, f. Ex. paa Fugle og Fiske, ofte viser sig en stor Skjødesløshed, idet man jævnlig bruger et slettere Navn i Stedet for et bedre, eller en forvansket Dialektform i Stedet for den rette og fuldkomne Form. Jeg har derfor flere Gange taget denne Navnerække for mig til Behandling og har ogsaa i dette Aar syslet noget dermed; dog er det endnu ikke kommet til nogen endelig Bearbeidelse, deels fordi jeg altid har ventet paa flere Oplysninger, og deels fordi det undertiden, paa Grund af en vis Svaghed eller Lammelse i Fingrene, har faldet mig vanskeligt at skrive sikkert og tydeligt, hvilket netop her vilde behøves, især ved de mange systematiske Navne, som høre med til en saadan Afhandling. Imidlertid har jeg dog endnu ikke villet opgive dette Forsøg.
 
Nogen Tid er ogsaa i dette Aar bleven anvendt til Deeltagelse i Gjennemsynet af den foretagne Oversættelse af en Deel af det nye Testamente i Landsmaalet. Og saadanne Gjennemsyn optage da ogsaa temmelig megen Tid, da det her fornemmelig gjælder om en omhyggelig Raadførsel angaaende Valget af de bedste Ord og Udtryk, og det desuden saa ofte træffer til, at de bekvemmeste Ord ikke just ere almindelig bekjendte.
 
For det første kommer jeg nu til at forsøge paa en Fuldførelse af den føromtalte Afhandling om Folkesprogets Behandling i Skrift, og for øvrigt vilde der da være mangt og meget at gjøre, saafremt jeg kunde faae Arbeidet til at gaae nogenlunde fremad. Egentlig burde jeg vel helst have drevet paa med Bearbeidelsen af den dansk-norske Ordbog; men det gaar sædvanlig saa, at jeg gruer for at tage fat paa saadanne langvarige Arbeider, da det altsammen pleier at gaae saa beklagelig seent.
 
Christiania den 27de Januar 1886.
 
Ærbødigst
I. Aasen
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Fotostatkopi på UBO (jfr. merknad til Br. nr. 136), omframt avskrift i Kopibok II, nr. 41.
 
- Afhandling] «Bidrag til vort Folkesprogs Historie».
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band II. Oslo, Samlaget 1958. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2009