429 Sivert Steinnes, 15.2.1886

Kjære Broder.
 
Det var mig da ret inderlig kjært, at jeg engang fik see nogle Ord fra dig og vide noget om din Helbreds-Tilstand. Jeg har saa sjelden hørt noget fra dig, og det var da ogsaa rimeligt nok, da jeg saa lenge har forsømt at skrive til dig; jeg har altid havt saa meget andet at skrive, at jeg syntes, jeg aldrig havde Tid til noget sligt som at skrive Breve, og besynderlig nok har netop Brevskrivning faldet mig mere besværlig end al anden Skrivning. Og nu i de sidste Aar falder da al Slags Skrivning mig besværlig, da jeg tidt og ofte er saa skjælvhændt og saa lam i Fingrene, at jeg har stor Møie for at skyve Pennen og skrive tydeligt.
 
Jeg har ret ofte ønsket, at det kunde lave sig saa, at vi kunde træffe sammen og tale med hverandre; og det samme seer jeg da, at ogsaa du har ønsket. For nogle Aar siden gjorde jeg adskillige Reiser i Sommertiden, og da kunde jeg ogsaa have gjort et Besøg paa Søndmør; men saa syntes jeg altid, at det var mere nødvendigt for mig at reise paa andre Steder. Og nu i de sidste Aar har jeg ikke kommet ud paa nogen lang Reise, da jeg altid syntes, at jeg burde benytte den lyse Sommertid til Fuldførelse af nogle skriftlige Arbeider, som jeg ikke har faaet rigtig i Gang om Vinteren, da baade Mørket og Kulden har været mig meget hinderlige. Og saa synes jeg altid, at jeg endnu har meget Arbeide ugjort, saa at jeg ofte beklager mig over, at jeg udretter saa lidet. Jeg læser meget og samler altid Kundskab; men dette er da ikke til nogen synderlig Nytte saa længe som jeg ikke kan bruge denne Kundskab til Oplysning for andre Folk.
 
Da jeg nu saa sjelden har hørt noget fra Hjembygden, saa har jeg nok ikke altid vidst rigtig Besked om din Familie eller dine Børn. Nu fik jeg da nylig høre, at din Søn havde holdt Bryllup og skulde flytte ind til Hovden; og saa fik jeg da ogsaa en reent uventet Sending, nemlig en Prøve af Bryllups Ølet, som Maurits Aarflot havde havt den Umage at bringe med sig paa Reisen. Jeg har endnu ikke havt Leilighed til at takke for Sendingen, men haaber, at det kan skee senere, naar det falder mig lettere at skrive.
 
Jeg hører, at din Søn er i Forlegenhed for Penge; og det kunde da være nok saa rimeligt at vente, at jeg kunde ville hjælpe ham noget. Rigtignok er her saa mange Raab om Pengehjælp til visse Personer og visse Familier eller til et og andet Velgjørenheds-Værk, saa man ofte kan blive rigtig brydd af det. Men alligevel faar jeg dog denne Gang see til, om jeg kunde gjøre nogen Hjælp. Det kommer nu an paa, hvor stor Sum det gjælder om; jeg veed ikke ret, hvor meget han kunde behøve; men dette faar jeg vel senere vide nærmere Besked om.
 
Jeg faar sige, at jeg lever vel, om endog nogen Svaghed af og til vil indfinde sig. Jeg svækkes paa Synet og taaler lidet af Kulden, og saa faar jeg da ogsaa mangen stærk Ryk af Krimsyge og Hoste. Imidlertid faar jeg være glad, saa længe jeg er nogenlunde frisk paa Foden og kan gaae mine Δrinder i Byen uden nogen Uleilighed.
 
Men jeg faar see til at slutte, og jeg er ræd for, at jeg skriver saa utydeligt, at Folk ikke kan læse det. Og tilsidst maa jeg da ønske, at du maa finde Trøst i din Svaghed med et godt Haab og Hengivenhed i Guds Villie.
 
Kristiania den 15de Februar 1886.
Ivar Andreas Aasen.  
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Fotostat på UBO (etter originalbrev), brevsamling nr. 174 (og fotostat­kopi i Aasenmuseet), omframt serskild kladd.
 
- Noko brev frå S. S. til I. Aa. frå 1886 ligg ikkje i I. Aa.s brevsamling på UBO, sjå elles merknader til Br. nr. 336.
 
- Søn] Rasmus Gregorius S., sjå merknad same stad.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band II. Oslo, Samlaget 1958. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2009