430 Marius Hægstad, 17.3.1886

Til M. Hægstad.
 
Det er nu gaaet en lang Tid siden jeg fik Deres Brev, og jeg maa beklage, at jeg endnu ikke har kunnet give noget Svar derpaa, da jeg nu i en Maaneds Tid har været saa sygelig at jeg ikke har kommet i Gang med at skrive noget.
 
Det glæder mig at høre, at De nu har Leilighed til at give en ny Udgave af Deres lille Grammatik. Deres Maallære har jeg i sin Tid læst med Fornøielse, og især var jeg glad ved at see, at den holder sig fast til de gamle Former og ikke indlader sig paa disse foregivne Lettelser, som man nu driver saa meget med, og som egentlig kun gaa ud paa at føie sig efter den mest magelige og slappe Hverdagstale, hvorved Sproget kommer til at see ud som et Bygdemaal uden Sammenhæng med noget ældre Land[s]sprog. Vistnok er der enkelte Punkter (f. Ex. visse Fleertals-Endelser), hvor det kan være tvivlsomt, om man altid skulde holde sig strengt til den ældste Form; men det er da kun Smaating, som det ikke er nogen synderlig Fare ved, hvor det ene kan være omtrent lige godt som det andet. Derimod vilde det være en farlig Ting at opstille den Grundsætning, at man kun skal holde sig til den mest bekjendte og almindelige Brug, om endog denne netop er den mest forvanskede. Dette forekommer mig at være noget ligt, som om man i andre Sprog, f. Ex. Tydsk eller Fransk, vilde foreslaae at bortkaste alle de Former, som falde besværlige for Udlændinger. Jeg har tænkt at skrive en hel Bog om denne, Sag, men jeg bliver nu aldrig færdig med nogen Ting.
 
Med Hensyn til Reglernes Opstilling synes jeg, at Ordningen i Deres Maallære er meget god. Rigtignok kunde der maaskee være Tvivl, om det i en saa liden Bog skulde være nødvendigt at anføre alle smaa Afvigelser fra Hovedreglerne, saasom at opregne alle de Navneord, som kunne faae en liden Afvigelse i Fleertal, eller at opregne alle de Verber, som kunne have stærk Bøining, om endog flere af disse Verber ere lidet bekjendte eller have noget usikkre Former. Men dette vil nu beroe paa et Skjøn, og mange ville vel synes, at det er bedst at medtage saa meget som muligt.
 
Med de grammatikalske Benævnelser vil der vel altid være en Vanskelighed, da mange af dem ikke godt kunne ombyttes med norske Ord. Om de nye danske Benævnelser, som nogle Skolemestere synes at finde Smag i, maa jeg sige, at flere af dem synes mig meget ubekvemme, og jeg har ofte undret mig over, at en slig Sprogmand som Rask har kunnet optage saadanne Navne som: Stedord, Tillægsord; Gjenstandsform, Hensynsform; Biform, Tillægsform o. s. v. Jeg havde selv engang tænkt at skrive en liden Grammatik i Landsmaalet og deri at opstille en heel Række af norske Benævnelser, saasom Lagord (Adj.), Fyllingsord (Adv.), Nemnefall (Nom.), Motfall (Akkus.), Sidefall (Dat.), Samtid (Præs.), Fyretid (Præt.), Visslag? (Ind.), Vonelag (Konj.), Bønelag (Imper.), o. s. v. Men der blev ikke noget af det, og det var vel ogsaa bedet, for det vilde nok ikke vare længe, før jeg selv blev misfornøiet med mine egne Forslag og vilde ønske dem ombyttede. Det visseste er, at vi indtil videre blive nødte til at beholde en Deel af de latinske Navne og især saadanne som ere meget vanskelige at ombytte med andre Ord, saasom Pronomen, Artikel, Indikativ og fl.
 
Det er sandt: jeg har nu i mere end et Aars Tid modtaget Bladet Dag uden at sende saa meget som engang Tak derfor. Men jeg er nu ogsaa ellers noget forsømmelig, og saa falder det mig nu altid saa besværligt at skrive. Jeg maae ellers sige, at jeg synes meget godt om Bladet med Undtagelse af de latinske Bogstaver, som altid støde mig, især i alle Skrifter for Folket eller Almuen.
 
Kr. den 17de Marts 1886.  
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Kladd, omframt eit utkast. - /Det .... Grammatik./ - 243.18 ikke indlader - /foregivne/ ~ - gaa < gaar - /Land[s]sprog/ ~ Sprog. - kun Smaating - /som .... ved,/ - /Grundsætning/ ~ Hovedregel - /Jeg .... Ting/ - /Deres Maallære/ ~ - være Tvivl - /optage/ ~ - /selv/ ~ var - blev < bleven - /mere .... Tid/ ~ [hkl÷] /jeg .... falder det/ ~ - Noko brev frå M. H. 1886 ser ikkje ut til å liggja mellom I. Aa.s papir på UBO. - Sjå elles Br. nr. 370 med merknader.
 
- I 2. utg. av «Norsk Maallæra», 1886, siterer M. H. ein bolk av I. Aa.s brev, men kladden er ikkje heilt identisk med originalen.
 
- Benævnelser] jfr. merknad til Br. nr. 117.
 
- «Dag. Blad aat Ungdomen», Namsos, årg. 1-5, 15. jan. 1885-25. apr. 1890, bladstyrar M. H., Nils Brenne og L. O. Benum.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band II. Oslo, Samlaget 1958. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2009