434 Arbeidsmelding for 1886, 31.1.1887

Til den kgl. norske Regjerings Departement for Kirke - og Underviisningsvæsenet.
 
I Anledning af Aarsskiftet skulde jeg nu som forhen have skrevet en Beretning om mine Arbeider i det forløbne Aar; men dette er allerede nu ved mange Slags Forhindringer brevet længe udsat, og desuden maa jeg da ogsaa tilstaae, at der er kun lidet, som er værd at berette om.
 
Ved en foregaaende Leilighed har jeg nok allerede omtalt, at jeg for et Par Aar siden havde foretaget mig at skrive en liden Afhandling, indeholdende OptegneIser til vort Folkesprogs Historie, hvori jeg da efter gamle Breve og Dokumenter havde sammenstillet endeel Exempler paa, hvorledes Sproget efterhaanden var gaaet over fra den norske Form til den danske. Da jeg nemlig havde en god Samling af Materialier til en saadan Afhandling, syntes jeg, at det maatte være nyttigt at meddele noget deraf til Almeenheden da man saa ofte hører Sagen fremstillet saaledes, at det kun skulde være den danske Regjerings Skyld, at det gamle Sprog blev opgivet, medens dog de skriftlige Optegneler synes at vise, at Skylden for en stor Deel falder paa Nordmændene selv. - Denne Afhandling kunde nu for længe siden have været udgiven i Trykken; men da jeg syntes, at den var for liden til at udgives særskilt, vilde jeg hellere søge at faae den ind i et eller andet Tidsskrift, og dertil har jeg endnu ikke fundet nogen passende Leilighed.
 
I Slutningen af denne Afhandling havde jeg ogsaa tilføiet noget om de nyere Forsøg paa at bruge Folkesproget i Skrift; men ved nærmere Overveielse fandt jeg, at disse Bemærkninger burde fraskilles og behandles for sig selv, saa at den forrige Afhandling kun skulde indeholde historiske Oplysninger fra de foregaaende Tider, medens derimod de tilføiede Bemærkninger om Sprogets nuværende StiIling burde bearbeides som en ny Afhandling og netop skrives i det deri omhandlede Landsmaal, hvorved jeg da ogsaa kunde faae bedre Leilighed til at vise, at jeg ikke anseer det nødvendigt at gjøre saa mange Forandringer i Sprogformen, som der fra visse Kanter er gjort Forslag til. Det viser seg nemlig overalt, at uagtet der forhen har været skrevet saa meget om disse Ting, saa hersker der dog endnu en meget feilagtig Opfatning af Sagen, idet man paa den ene Side anseer ethvert Forsøg til en selvstændig norsk Sprogform som et unyttigt og naragtigt Foretagende, medens man paa den anden Side anseer Sagen for at være saa let og simpel, at det kun gjælder om, at saamange som muligt foretage sig at skrive i det hjemlige Sprog, enhver efter sit eget Skjøn og helst efter den mest bekjendte Talebrug, endskjønt det jævnlig viser, at netop denne Talebrug er den mest forvanskede. Det kunde derfor vel behøves, at Folk fik flere Oplysninger til Veiledning i denne Sag; og om der nu end kan være mange, som ikke tykkes at behøve nogen Veiledning, saa vil der vel altid være nogle, som lægge Mærke dertil og gjøre sig Nytte deraf. - .Denne Afhandling er det da, som jeg i det forløbne Aar har arbeidet længst med. Den er endnu ikke afsluttet; men saa er det dog kun en mindre Deel, som nu staar tilbage. Da det nu vil falde bekvemmest at udgive Afhandlingen som en Bog for sig selv, vil der formodentlig ikke være nogen Vanskelighed for at faae den i Trykken saa snart som den er færdig.
 
Af de andre forhen paatænkte Arbeider er intet i dette Aar blevet fuldført. Det foreløbige Udkast til den dansk - norske Ordbog har saaledes ligget i Hvile, da jeg altid har frygtet for, at dette Arbeide vilde blive saa langvarigt, at jeg aldrig kunde blive færdig dermed. Noget lignende har ogsaa været Tilfældet med den længe paatænkte Fortegnelse over de norske Navne paa Dyr og Planter, hvoraf Plantenavnene allerede for mange Aar siden ere udkomne, men Dyrenes Navne endnu ikke ere tilstrækkelig bearbeidede. Imidlertid har jeg dog altid havt dette Arbeide i Tanker; og det var da ogsaa nærmest i dette Øiemed, at jeg i forleden Sommer gjorde et Besøg i Bergens Musæum, idet jeg benyttede Leiligheden, da jeg i visse private Anliggender havde foretaget en kort Reise til Romsdalen og Søndmøre.
 
Nogen Tid er ogsaa medgaaet til Deeltagelse i Revisionen af de af M. Skard og Belsheim foretagne Oversætter i Landsmaal af visse Dele af det nye Testamente. I Mai og Juni Maaned gjennemgik vi saaledes Matthtæi Evangelium, første Brev til Korintherne og Apostlenes Gjerninger. I Oktober Maaned havde vi for os Brevet til Galaterne. Ved min Deeltagelse i disse Arbeider maa jeg ellers minde om, hvad jeg allerede forud havde gjort opmærksom paa, at jeg egentlig kun kunde tage Deel i Bedømmelsen af de norske Ord, som kunde foreslaaes til Oversættelse, medens derimod Forstaaelsen af Grundtextens Udtryk og deres historiske Grund maatte for mig blive en noget dunkel Sag.
 
En og anden Gang hænder det nu som før, at jeg faar Spørgsmaal om Betydningen af et eller andet Navn, og især om Gaardsnavne. Dette falder mig stundom lidt ubeleiligt, da der er adskillige Navne, som hverken jeg eller nogen anden forstaar; og om der nu ogsaa er enkelte Navne, som kunne være lette at forklare, saa vil dog en saadan Forklaring ikke komme til synderlig Nytte, naar den saaledes kun meddeles til enkelte Personer og ikke bliver videre bekjendt. Langt mere nyttigt skulde det da være at skrive saadanne Smaabemærkninger for et eller andet Folkeskrift, saa at de kunde tjene til Oplysning for saa mange flere Læsere. Dette er noget, som jeg ofte har tænkt paa, men som dog ikke er brevet udført, da jeg i senere Aar har været mindre oplagt til saadant Forfatterskab, og det til visse Tider endog har faldet mig meget besværligt at skrive. Til enkelte Tider gaar det rigtignok noget bedre; men alligevel maa jeg beklage, at mine Arbeider have saa liden Fremgang, og dette er ilde, da der endnu er saa mangt og meget, som jeg havde tænkt at udrette. Maaskee er det Alderen, som allerede gjør sin Virkning, og isaafald er der vel liden Fremgang at vente. Imidlertid faar man da stræbe at udrette noget, saa længe som man formaar.
 
Christiania den 31te Januar 1887.
Ivar Aasen  
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Fotostat på UBO (jfr. merknad til Br. nr. 136), omframt avskrift i Kopi­bok II, nr. 42, ein kladd og fleire mindre utkast.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band II. Oslo, Samlaget 1958. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2009