435 Sigvard Martin Nielsen, 4.7.1887

Til Hr. Pastor Nielsen i Skjold.
 
Stedsnavnet Skjold forefindes nok ikke i de gamle Jordebøger, da disse kun omfatte Kirkegodset i det trondhjemske og bergenske samt i det gamle Oslo Stift, medens derimod nogen saadan Fortegnelse for det gamle Stavanger Stift ikke er forefunden. Imidlertid findes dog Navnet i det norske Diplomatarium paa følgende Steder:
 
1) i et Brev fra Aar 1393 (Dipl. V, 259), hvori "Gudbrander prester á Skildi" nævner sig tre Vidner til Kjøbet af en Gaardepart "i OEfralande sem ligger i Hindará kirkjusokn".
 
2) i et Brev fra 1429 (Dipl. II, 259), hvori Biskop Audun af Stavanger fordeler Præstetienden for adskillige Sogne, deriblandt: Skyld, Hindarà, Jalse, Finnøy og flere.
 
3) i et Brev fra 1449 (D. IV, 669), angaaende en Jordeiendom i Vormster, som er given til Stavanger Domkirke. Blandt de tilstedeværende Vidner nevnes "Brodder Jonsson, prester à Skilde".
 
At Navnet en Gang hedder Skyld og en anden Gang Skild (Skilde), har nok ikke stort at betyde, da en saadan Forbytning af i og y forekommer oftere i de gamle Breve. Hvad der er mest at lægge Mærke til er, at Ordet Skjold (skjöldr) i det gamle Sprog netop har Dativformen Skildi, saa at altsaa "á skildi" ligefrem betyder: paa Skjoldet (eller: i Skjold). Og da nu dette Stedsnavn vistnok er det samme Ord, saa er der Grund til at antage, at Formen Skjold netop er den rette eller at den ialfald har god og gammel Grund.,
 
Kr. den 4de Juli 1887.
 
Ærbødigst
I.A.
 
Efterskrift i Brevet til Hr. Nielsen. I Anledning af Formen "Skjald", som ogsaa er nævnt i Deres Brev, kunde jeg tilføie, at jeg vel ikke selv har fundet denne Form i de gamle Breve; men jeg anseer det dog rimeligt, at den forefindes nogensteds, da den nemlig kommer nær ind paa en anden Bøiningsform af det gamle Ord skjöldr, nemlig Genitivet skjaldar, saa at hvis Navnet kom i en dertil passende Forbindelse, f. Ex. Skjolds Sogn, vilde dette nærmest hedde Skjaldar sókn, ligesom man ogsaa har Fjardar af Fjord (fjördr), Vallar af Voll (völlr) og lignende. Imidlertid synes dette ikke at have nogen Betydning for Navnets nuværende Brug.  
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Kladd, omframt eit utkast. - Prost Ragnvald Nielsen (son til S. M. N.) opplyser at han ikkje har kjennskap til I. Aa.s brev. - Stedsnavnet [etc.] ~ [var. i m. ÷] trondhjemske [etc.] ~ [var. i m. ÷] - det norske Diplomatarium [etc.] ~ [var. i m. ÷] - /til/ ~ - /en Gang (Skilde)/ ~ [hkl ÷] - /forekommer oftere/ ~ ikke er saa ganske sjeldan - /Og da .... har/ ~ [hkl ÷] - Brev frå S. M. N. ser ikkje ut til å liggja i I. Aa.s brevsamling på UBO.
 
- Sigvard Martin Nielsen (1844-1938), cand. theol 1869 lærar på Troms Lærarskule 1872-77, seinare sokneprest ymse stader, m. a. 1881-87 i Skjold. Han skal ha vore språkleg interessert, var òg kunnig i samisk.
 
- Skjold] sjå NG bd. X, s. 435 og 443.
 
- Jalse] jfr. Br. nr. 359.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band II. Oslo, Samlaget 1958. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2009