437 Hans Konrad Kjennerud, 19.12.1887

Til Hr. Kjennerud.
 
Der er allerede hengaaet en lang Tid, siden jeg fik Deres Brev, og Aarsagen dertil er da for det første den, at jeg har havt saa mange Forhindringer, at det jævnlig var saa godt som umuligt at skrive noget Brev, og dernnæst ogsaa, at jeg aldrig rigtig vidste hvad jeg skulde foreslaae til Brug i Stedet for det omhandlede Ord. Der har ogsaa forhen været Spørgsmaal om et godt Udtryk for "Industrie" eller Kunstflid, men efter alt hvad vi have studeret derpaa, er dog ikke noget bestemt Udtryk blevet rigtig slaaet fast. Imidlertid have vi altid holdt fast ved, at Ordet Sløid ikke burde optages her, baade fordi det er en forvansket svensk Form for Slöjd, og tillige fordi det egentlig skulde have en ganske anden Betydning. Det grunder sig paa det gamle Ord "sløg", som vel stundom kan betyde flink eller behændig, men som sædvanlig hos os har betegnet: slu eller listig. For Begrebet "flink" have vi ellers hag, hæv, hendig, handtamd, og som dertil hørende Substantiver:Hegd el lerHagleike, Hævskap, Handtame, Hendugskap. (Hegd er et godt Ord, men baade er det lidet bekjendt, og tillige vil det let forvexles med et andet Hegd, som betyder Maadehold el lerSparsomhed). For Begrebet "Huusflid" have vi paa nogle Steder Ordet "Orka", og det kan vel ogsaa hedde: Handorka, Handyrke, Handverknad, Handgjerd, Heimeverk ( - nad), Husverknad el lerlignende. Et af disse (og fornemmelig Handyrke) kunde vel lade sig bruge, men da Folk altid ere saa uvillige til at optage norske Ord, saa ville de vel hellere holde sig til "Haandgjerning"; som allerede er noget bekjendt, skjønt det ikke just er det bekvemmeste.
 
Jeg beklager, at de Oplysninger, som jeg kan give, ere saa ubetydelige, og saa faar jeg da bede om Undskyldning for min utydelige Skrift, da det ofte nu falder mig besværligt at skrive.
 
Xia den l9de December 1887.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Kladd, omframt eit utkast. - /foreslaae .... Ord./ ~ skrive om Ordet «Sløid». - [,] /Hendugskap/ - /Et .... norske Ord, [vidare står: o. s. v.] ~ [hkl ÷ og var. i m. ÷]
 
- Den 6. nov. 1887 (orig. i Aasen-muséet, Ørsta) spør H. K. K. om I. Aa. «anser ordet «sløid» berettiget hos os». Ordet har etter kvart fått tydinga: «efter pædagogiske grundsætninger anlagt haandarbeidsundervisning for gutter». «Sløid» er ikkje det same som «husflid». Han har spurt lærarar som var med på eit sløydkurs i Troms, kva dei la i orda «slug og «sløg» og refererer svara: «slug» tyder «hændig, gløg; man siger ogsaa: en sløien Karl» (Rana); begge orda nytta i Lofoten; «slug» er «en som forstaar sig paa forskjellige ting» (Vesterålen); «sløg» og «sløien» tyder «en, der kan mange ting» (Nordre Salten og Helgeland); «sløg» tyder «dygtig, behændig» (Sunnmøre). H. K. K. vil vita om «sløg og sløien er beslægtede ord, om substantivet sløgd er tabt», og «om De anser sløgd eller sløid for berettigede ord i Norge». Han bed om løyve til å nytta I. Aa.s svar i «trykt skrift», for han vil gjerne innføra ordet sløyd «da vi intet andet har at sætte isteden», jamvel om mange har mot ordet.
 
- Hans Konrad Kjennerud (1837-1921), lærar og skulestyrar, frå 1882 inspektør for sløydopplæringa. Det er sagt om H. K. K. at han hadde to hovudinteresser, «fornorskningen av vort sprog og sløiden» («Norsk Skoletidende», 1917, s. 871).
 
- I ein artikkel, «Sløid - sløyd - slægd» («Norsk Skoletidende» 1888, 8. des., s. 424, jfr. hans art. «Sløid» i Mbl. s. å. nr. 672, 4. des.) gjer H. K. K. greie for dei grunnar som talar for å innføra ordet «Sløjd» i norsk. Han viser til NO, men nemner ikkje I. Aa.s brev.
 
- Det var ved denne tid bladstrid om sløydopplæringa.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band II. Oslo, Samlaget 1958. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2009