438 Arbeidsmelding for 1887, 31.1.1888

Til den kgl. norske Regjerings Departement for Kirke- og Underviisningsvæsenet.
 
I den foregaaende Tid har jeg sædvanlig ved hvert Aars Begyndelse skrevet en kort Beretning om mine Arbeider i det sidst forløbne Aar og tillige om de paatænkte Arbeider for den nærmeste Tid. Det samme burde jeg da ogsaa denne Gang have gjort; men uheldigviis er der blevet saa lidet udrettet, at det syntes ikke at være Umagen værdt at skrive noget derom. Imidlertid vilde det ogsaa være ilde at lade det ganske gaae forbi, da der ellers ikke er nogen bekvemmere Leilighed til at udtale sig om disse Arbeider.
 
Jeg har vistnok ved en tidligere Leilighed omtalt, at jeg i den sidste Tid havde arbeidet paa et Par Afhandlinger, som snart kunde være færdige til at udgives i Trykken; og jeg havde da ogsaa lovet, at de begge, eller ialfald den ene af dem, nu i det forløbne Aar skulde komme for Lyset; men alligevel er det dog ikke kommet saavidt. Det ene af disse Stykker var kaldet "Optegnelser til vort Folkesprogs Historie" og indeholder en Samling af Exempler paa Forandringer i Sproget i det 14de og 15de Aarhundrede, fornemmelig efter Dokumenter i det norske Diplomatarium, som kunne tjene til at vise, hvorledes Sproget ved Nordmændenes Forsømmelighed efterhaanden faldt ind under den danske Sprogform. Det andet Stykke handler om Folkesprogets nuværende Stilling og især om de mange Tegn til Forvanskning, som vise sig baade i Behandlingen af det egentlige Landsmaal og i det hidtil hævdede Bogmaal, idet man overalt viser sig ligegyldig for alle gamle Regler og kun holder sig til den frieste Hverdagstale med al dens Skjødesløshed og alle dens forkortede Former. Denne sidste Afhandling er rigtignok endnu ikke ganske afsluttet; men den kunde dog nu snart blive færdig, hvis der var bekvem Leilighed til at faae den prentet.
 
Om det Udkast til en dansk-norsk Ordbog, som jeg ved foregaaende Leiligheder har omtalt, maa jeg desværre sige, at det endnu ligger i Hvile. Det var da ogsaa kun et foreløbigt Grundlag til en Ordbog og bestemt til senere Bearbeidelse; men denne Bearbeidelse har jeg netop gruet for, idet jeg forestillede mig, at Arbeidet dermed vilde blive saa langvarigt, at jeg neppe kunde vente at blive færdig dermed.
 
En Fortegnelse over de norske Navne paa Dyr og Planter er ogsaa et Arbeide, som har været længe paatænkt og ofte forhen omtalt. Da jeg for mange Aar siden havde skrevet en Fortegnelse over de norske Plantenavne, tænkte jeg, at der senere skulde komme en lignende Sammenstilling af Dyrenes Navne, saa at begge disse Navnerækker kunde udgives samlede i en Bog for sig selv. Dette er nu rigtignok ikke kommet til Udførelse; men alligevel har jeg dog ikke ganske villet opgive Tanken om at gjøre et Forsøg derpaa.
 
Hvad der ellers nærmest for denne Gang kunde være at berette om, er da dette, at jeg ogsaa i det forløbne Aar har taget Deel i Eftersynet af de sidst foretagne Oversættelser af visse Dele af det nye Testamente, idet jeg nemlig har forsøgt at hjælpe til ved Valget af de norske Ord i Oversættelsen.
 
Af de Arbeider, som jeg i den senere Tid har syslet med, er altsaa intet i dette Aar blevet afsluttet eller udgivet i Trykken, og i det hele have da ogsaa mine Arbeider havt kun liden Fremgang. Dette er noget, som jeg maa beklage, da der endnu var saa meget, som jeg havde tænkt at udrette. Og saa veed jeg da heller ikke, om det herefter vil gaae raskere med mine Udretninger. Det gaar tilbage med Arbeidskraften, saa at det til visse Tider endog falder mig besværligt at skrive noget. Og dertil kommer da ogsaa en Mangfoldighed af Forhindringer og Tidsspilde, blandt andet ved et utaaleligt dagligt Overhæng af Tiggere og trængende Personer, saa at jeg ofte har maattet tænke, at jeg for længe siden burde have flyttet ud fra Byen for dog engang at have Fred til at tænke og udrette noget. Men dette vilde da rigtignok ogsaa have sine Uleiligheder.
 
Jeg faar nu see til, om der i det nu begyndte Aar skulde blive Leilighed til at fuldføre noget af de paatænkte Arbeider, saa at det dog engang kunde komme for Lyset.
 
Christiania den 31te Januar 1888.
 
Ærbødigst
I. Aasen.  
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Fotostat på UBO (jfr. merknad til Br. nr. 136), omframt avskrift i Kopi­bok II, nr. 43, og kladd. Dette er den siste arbeidsmeldinga I. Aa. skreiv. Ved denne tid hadde han teke til å bli mykje skjelvhendt, og han hadde store vanskar med å skriva.
 
- Det andet Stykke] har før ofte vore omtala. Utkasta har ymse overskrifter, oftast «Innkast i Røda um det norske Landsmaalet» (sjå Bidrag s. VIII f.).
 
- Tiggere] I. Aa. var mykje plaga av tiggarar. Dagbøkene hans fortel ofte om «Overhæng» av tiggarar. I papira hans ligg det ein heil haug med tiggarbrev, mange brev er frå ein og same person. Til Anders Hovden fortalde I. Aa. at han «aldri gav burt mindre enn 800 kr. um året» («I. Aa. i kvardags­laget», 42). Dagbøkene hans fortel om at han må ha gjeve bort store summar.
 
- Prenta arbeid for 1887 var: «Sidste Kvelden elder: Gunnbjørg paa Haugen» [av] I. Aa., prenta i «Lauvduskar» VI, Kra. 1887, s. 1-7 (oppattprenta i Dagbl. 1888, nr. 44, 11. febr.).
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band II. Oslo, Samlaget 1958. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2009