442 Kristofer Randers, 17.3.1889

Til Kristoffer Randers.
 
Til Deres Spørgsmaal om Navnet paa Dollsteenhulen kan jeg kortelig bemærke.
 
Ordene Hol(o') og Hola(o') kunne nok tildeels betegne omtrent det samme; men sædvanlig adskilles de dog saaledes, at Hol, n. er et Hul, som gaar dybt ind i Jorden, medens Hola, f. ogsaa kan være en Fordybning eller Sænkning i Overfladen, dog siges tildeels ogsaa Jordhola (Jorhole), f., om en større Fordybning.
 
Bjerghulen paa Sandsøen kan saaledes nærmest kaldes "eit Hol"; imidlertid har denne Hule, el lerGrotte, et Navn for sig selv, nemlig Dollsteinen. (Ikke Dalstenen, som der engang stod i Skilling Magasinet). Den er udførlig beskreven af H. Strøm i Søndmørs Beskrivelse, II, 447; senere ogsaa af Biskop Neumann; saa vidt jeg erindrer, i Tidsskriftet Urda.
 
Den morsomste Oplysning om Navnet paa denne Grotte findes imidlertid i den gamle Orknøyinga Saga (Flatøyarbok II, 441), hvor der fortælles om den bekjendte Rögnvald Kale, som var bleven Jarl paa Orknøerne, at han engang foretog en Reise til Throndheim, og paa den Reise blev han liggende veirfast ved Dollsøy (el lersom der staar: Dollz). Han henyttede da Leiligheden til et Besøg i Dollshellir, idet han forestillede sig at dette havde været et Skjulested for Røvere, og at der maaskee kunde findes adskillige Skatte eller Kostbarheder. Han blev dog snart kjed af Vandringen i den uhyggelige Hule og var glad ved at komme ud igjen. Ved denne Leilighed kvad han et Vers hvori det blandt andet hedder: Dolls i dökkum helli draug leita ek Svá bauga. dvs. I Draugen Dolls dunkle Grotte o. s. v. Heraf kan vi slutte, at man har forestillet sig en Vætte eller "Draug", som var kaldet Doll og som skulde have sit Tilhold paa dette Sted.
 
Der er nok ogsaa enkelte Sagn om denne Hule, men de som jeg har hørt, ere saa fordægtige og uvisse at de neppe ere værd at nævne, saasom at der skulde være en underjordisk Gang fra dette Sted, og at en Hund, som var indslæpt i Hulen, kom siden op igjen i Skotland.  
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Kladd, omframt eit utkast. - /Navnet paa denne/ ~ - /foretog/ ~ gjorde - /forestillede sig/ ~ troede - /findes/ - Kostbarheder. ~ [i m.:] /at finde/ - /Han .... hvori [her står vidare: o.s.v.]/ ~ [hkl ÷] - /fordægtige og uvisse/ ~ [hkl ÷]
 
- K. R. spør 11. mars 1890, kva er rett: «Dollsteinsholet eller D.hola».
 
- Ole Kristofer Randers (1851-1917), litterat og kritikar, cand. jur. 1873, seinare tilsett i ymse departement, gav m. a. ut «Søndmøre. Reisehaandbog», 1890 (2. utg. 1908, 3. utg. 1930). Det er til denne boka I. Aa.s opplysningar skal nyttast.
 
- Dollsteen-hulen] om namnet sjå NG bd. XIII, s. 27 og 469. Om hola elles sjå m. a. NLF XV, I, s. 43 og 161 f., XV, 2, s. 144, og «Naturen» 1877, s. 1 ff.
 
- Dalstenen] jfr. «Skilling Magazin» 1863, s. 117-118.
 
- Strøm] viser til eldre litteratur (T. Torfæus og E. Pontoppidan), byggjer elles på eiga åtgåing.
 
- Neumann] i «Urda» bd. 1, 1837, s. 206-208. Sjå òg Neumann i «Budstikken» 6. årg., 1825, spalte 582.
 
- I eit samlehefte frå 1836-37, «Blandinger», bolk nr. 16, fortel I. Aa. om «Mærkelige Huler» [etter J. Neumann] og i bolk nr. 17 siterer han «Ragnvald (Kal) Orkenøejarls Qvad i Dolsteenshulen» på gamalnorsk, med dansk omsetjing attåt.
 
- Sagn] i «Reisehaandbog», (5. utg. 1888, s. 438) fortel Y. Nielsen at «Bønderne sige, at Hulen først ender i Skotland».
 
- Om Dollsteinshola sjå elles E. Hinsch: «Kvamsøy-kulturen» i Aftenp. 1954, nr. 174, 13. april.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band II. Oslo, Samlaget 1958. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2009