Anders Reitan, 9.4.1857

Da jeg havde nedskrevet Brevet, faldt det mig først ind, at jeg havde taget Fejl og sammenblandet høle og hole. Jasaada, det er "hole" (til Hesten) De mener. Dette Ord har her intet Substantiv. Men er høle Verbum? Man siger ikke om den, som kjæler Hesten, at han holer den; men den, som kjærtegner Hesten siges her at betegne sit Sindelag mod den: "hole Hesten min!" – som han vilde sige: Stakkar Hesten min eller min kjære Hest. hool! ɔ: Stakkar, kjære, vene, snille eller noget Sligt. Ordet bruges, hvis det kun er hole og ikke Høle, De mener, blot til Hesten, ikke ellers.

Nok Dennegang!

Venskabeligst

A. Reitan

 

Kv. 9de Apr. 1857

 

[Transkribert av Eirik Helleve for Ivar Aasen-tunet, i samarbeid med Nasjonalbiblioteket.]