Ordskiftet i Stortinget um Bevilgning til norsk Bibelumskrivt.

[Del 2 av 7. Fyrste delen]
 
(Or Storthingstidende.)
           
 
Bonnevie: Jeg kan ikke have saa meget imod det af Sverdrup fremsatte Forslag; forsaavidt jeg forstod ved at høre det engang oplæst, var der Tale om at levere en Oversættelse til Prøve for at erfare, hvorledes og hvorvidt det lod sig gjøre at skaffe en heldig Oversættelse af vanskelige Stykker af Bibelen paa vort Folkesprog. Jeg kan ikke gaa med paa det med nogen anden Forstaaelse. Jeg vil da komme til at betragte det som et videnskabeligt Forsøk uden nogen bestemt praktisk Tendens. Derimod kan jeg ikke gaa med paa noget af de andre Forslag, og naar der navnlig af Komiteens Minoritet tales om en Henvendelse til Regjeringen for at faa undersøgt, hvorledes en saadan Oversættelse paa Folkesproget skal komme istand, da peger det jo ligefrem i den Retning, at Tiden nu skulde være kommen til at foranstalte en Overgang fra det Bibelsprog, som vi hidtil har brugt til et Bibelsprog efter det saakaldte normale Landsmaal. Jeg tror imidlertid ikke, Tiden er inde til paa dette Felt at tage noget praktisk Skridt. Jeg vil nu kun minde om, hvad jeg tror, jeg ikke tager Feil i, at i et af de Dokumenter, hvorved der søges om Bidrag det var i Høyems Andragende om Bidrag til hans Skolebogstidende udtales der udtrykkelig ogsaa fra hans Side, som er en ivrig Maalmand, at Tiden ingenlunde er inde til at oversætte Bibelen paa Landsmaaet, og det af den Grund, at han fra sit Standpunkt han er nemlig en nordenfjeldsk Mand ikke fandt, at Landsmaalet havde taget et saa upartisk Hensyn til de forskjellige Landsdeles Sprogkræfter, ikke havde samlat Sprogstoffet fra et saavidt udstrakt Omraade, at det kunde siges at være en gyldig Normal for det norske Folk. Naar der er Tale om at oversætte paa Folkesproget, da uden videre at forstaa det saaledes, at det er at oversætte til Aasens Landsmaal, det mente altsaa han, og deri er jeg fuldstændig enig med ham, er en Foregribelse. Det er et Felt, hvor der endnu arbeides, og hvor der fremdeles vil blive arbeidet, og jeg kan sige, at det er et Felt, hvor det foregaar en Væxt, og hvor Væxten endnu trænger til at foregaa længe, før Frugten er moden. Det er min Tro, at Sproget vil dannes paa den Maade, at det voxer sig sammen af forskjellige Elementer; men derom faar jo Enhver have den Tro, han efter sin Erfaring kommer til. Komiteens Formad tog Sagen, forekommer det mig, meget alvorligt, idet han i sin Henvendelse til Regjeringen vil have lagt den Betydning, at der var Tale om at fremstille en officiel Bibeloversættelse paa Folkesproget, som skulde være officiel og obligatorisk for Kirke og Skole. Jeg synes det er fortidligt dette. Jeg tror aldeles ikke, det gaar an. Det er vistnok sandt, som udtalt af Hektoen, at ethvert Skriftsprog er Skriftsprog for flere Dialekter. Det er Tilfældet hos os og i mange andre Lande, og man skal ikke reise meget udenlands, før man forvisser sig om, at Dialekterne ligger ligesaa langt fra deres Skriftsprog, som Folkesproget hos os ligger fra vort Skriftsprog. Men før man gjør et Sprog til det officielle Sprog, til Skolens og Kirkens Sprog, maa det dog i en anden Forstand være Skriftsprog, end det kan siges, at Landsmaalet er hos os. Skriftsproget har, saavidt jeg kjender til det jeg er jo ikke Sprogmand overalt dannet sig i den Sprogform, hvori Literaturen er voxet frem. Vor Literatur kan ikke siges at have sin Hovedstyrke i Folkesproget. Det kan jo Ingen sige. Man vil sige, at Folkesproget dog har en Literatur. Men jeg er nærmest tilbøielig til med al Agtelse for, hvad der er produceret, at kalde den en oversat Literatur, fordi de Forfattere, som har skrevet i det Sprog, har ikke Allesammen skrevet i sit eget Sprog. De har oversat til et Sprog, som Mange af dem ikke er istand til at tale. Endnu en Ting vil jeg minde om lige-overfor denne Tale om for Alvor, praktisk talt at tilveiebringe en Bibeloversættelse, nemlig om Maaden, hvorpaa dette skal ske. Naar Bibelen oversættes, saa oversættes den fra Grundsproget til det nye Sprog. Den Fordring, som jeg ikke tviler om, vil blive stillet til den, der skal udføre dette Arbeide, er Evnen til at gaa fra Grundsproget, fra Hebraisk og Græsk til Landsmaalet. En Oversættelse paa anden Haand, som først er foregaaet fra Grundsproget til vort Skriftsprog og derfra igjen til vort Landssprog, vil altid bære Preget af at være hentet fra et Syn paa anden Haand. Jeg skal indskrænke mig til at sige, at jeg, saaledes som jeg anskuer Sagen, maa stemme imod alle de foreliggende Forslag.
 
Essendrop; Jeg skal blot faa Lov til at oplæse mit Forslag engang til. Jeg maa formodentlig have talt noget vel lavt. Det er saalydende: Det norske Samlags Andragende oversendes Regjeringen med Anmodning om at indhente Kirkestyrelsens Erklæring om Sagen og navnlig om, hvilke Garantier der i Tilfælde bør opstilles, for at en korrekt Oversettelse af Bibelen paa det norske Folkesprog kan være sikret. Om deri liggen nogen obligatorisk Indførelse i Kirke og Skole, faar Enhver selv afgjøre.
           
Bonnevie: Det var ikke fra Forslaget, jeg hentede det; men jeg tror at erindre, at det blev nevnt om Oversettelsens officielle Brug i Kirke og Skole i Forslagsstillerens Præmisser.
           
Præsidenten: Af Hensyn til de fremkomne Forslag, og jeg vil sige af Hensyn til Sagens egen Stilling, vil jeg henstille til Pluraliteten, om den ikke vil finde sin Tanke udtrykt i denne Form:
            1) til Pastor Belsheim opføres til Udgivelse af literære Arbeider Kr. 1,000.
           
Dette er altsaa kun en Opførelse i Henhold til Beslutningen ifjor. No. 2 med ny Intimation skulde da være saalydende:
           
For Budgetaaret 1881-82 bevilges Pastor Belsheim til Prøveoversættelse etc., saaledes som i Pluralitetens Forslag.
           
Hektoen: Jeg har for mit Vedkommende ikke Noget imod at gaa over til den Redaktion.
           
Lilleholt: Jeg har ikke Noget imod at gaa over.
           
Berner: Det er det samme kun i en anden Form.
           
Hvamstad: Jeg gaar over til den foreslaaede Redaktion.
           
J. Smitt: Jeg for min Del vil ikke stemme hverken for Pluralitetens eller Minoritetens Forslag, men maaske for det af Sogneprest Sverdrup fremsatte. Naar jeg stiller mig saaledes, er det ingenlunde fordi jeg ikke har Sympathi med Maalsagen. Tvertimod uagtet jeg er af den Formening, at denne Bevægelse endaa ikke har klaret sig tilstrækkeligt, at dens ledende Mænd ikke endnu har arbeidet sig sammen til Enighed eller efter mit Begreb faaet det rette Syn paa Maalet og de Midler, hvorved det skal naaes, tror jeg dog, at Maalsagen har havt sin store Berettigelse, og at den ogsaa har udrettet meget godt og vil komme til at gjøre det fremdeles, nemlig til at lede Sprogudviklingen i vort Land i et mere nationalt Spor. Heller ikke kan jeg naturligvis have Noget imod, at Bibelen skulde blive oversat paa et Maal, der laa Folkets nærmere, end det vi nu har. Tvertimod! Det er min Overbevisning, at det maa være en Opgave for Kirken altid at arbeide for at gjøre den Bibeloversættelse, man har, mere og mere fuldkommen, ikke alene mere og mere korrekt, men ogsaa at se til at faa den paa et Sprog, som kan i fuldeste Forstand være Folkets eget. Derpaa maa man arbeide uafladeligt, og derpaa viser det sig ogsaa, at Slægterne stadig arbeide. Men jeg maa være enig med Sverdrup i det, at jeg ikke tror, at denne Sag nu er saaledes forberedt, at man kan gaa ind paa den hverken efter Pluralitetens eller Minoritetens Indstilling. Jeg synes i det Hele taget, at Forberedelserne er overmaade svage. Det er min Mening. Man peger paa Pastor Belsheim som den Mand, der skal oversætte Bibelen eller foreløbig det nye Testamente paa Folkesproget. Jeg har noget Kjendskab til Pastor Belsheim fra tidligere Dage, og jeg har ogsaa truffet ham i de senere Aar, og jeg kan med Sandhed afgive den Erklæring, at jeg nærer de velvilligste Følelser for ham, og de Gange, jeg har havt Anledning til at støtte hans Sag baade udenfor Storthinget og i Storthinget, har jeg gjort det. Men jeg maa bekjende, at jeg tror ikke, han er Manden til at give os en ny Bibeloversættelse, og det synes ogsaa at være klart udtalt her i Dokumenterne, ja i Indstillingen selv. Naar det siges, at han ikke har øvet sig meget i at skrive Landsmaalet, forekommer det mig at være et Vidnesbyrd, som tilfulde beviser, at han neppe er den Mand, som vi skulde ty til. Jeg beder Forsamlingen betænke, hvilken Opgave det er at oversætte Bibelen. Det er en Opgave, som er den største, der paaligger et Kirkesamfund. Det er en Opgave, som de største Aander i Folkene har arbeidet med, men ikke magtet fuldkomment. Det er en Opgave, som kræver ikke alene Kjendskab til Grundsproget, men ogsaa et fuldkomment Kjendskab og et fuldstændigt Herredømme over det Sprog, man skal oversætte paa, - og saa kommer man og byder os en Mand, som siger, at han ikke er synderligt øvet i det! Det forundrer mig i Sandhed, at de Mænd, som har tilsagt ham sin Bistand, har budt os dette. Ja, jeg maa tilstaa det. Det er altsaa disse Mænd: Ross, Ivar Aasen og Blix, som for min Tanke fremstiller sig som dem, man skulde holde sig til, og jeg skal heller ikke nægte, at disse Mænd er i Besiddelse af den Dygtighed i flere Retninger, som her kræves. Navnlig tror jeg, at Dr. Blix er en Mand, som i mange Stykker vil kunne gjøre store Ting til at løse Opgaven paa en tilfredsstillende Maade. Jeg tror det, uagtet jeg ikke har noget nærmere Kjendskab til ham. Men den Bistand, som disse skal yde er ikke nærmere bestemt. Der er ikke sagt, hvor stor Del af Arbeidet de vil paatage sig, saa jeg synes ikke, at den Garanti som der bydes er saa synderlig stor, og skal det gaa paa den Maade, at Oversættelsen flikkes sammen saaledes, at Belsheim skriver et Udkast, og at disse Mænd ser det igjennem og lapper paa det, som de bedst kan, er det noget misligt ligeoverfor et saadant Arbeide, som vi her har for os. Det var den Side af Sagen. Men dernæst vil jeg sige, at jeg er meget tvilsom i et andet Punkt, og det er et Hovedpunkt, nemlig: Hvad er det for et Maalføre, man skal overføre Bibelen til? Jeg maa her for det første fremhæve, hvad Bonnevie allerede har paapeget, at der er Strid inden Maalmændenes egen Leir, saa det bliver vel vanskeligt at tilfredsstille dem alle. Men dernæst maa jeg bemærke, at jeg vistnok har tænkt mig, at man nærmest vil bruge den Maalform, som er opstillet af Aasen, det saakaldte Normalsprog. Den skal jo være en Middelform mellem de forskjellige Dialekter, som findes i vort Land. Men Aasen selv er dog ingenlunde af den Mening, at man har fundet den endelige gyldige norske Sprogform endda. Det vil blive Tiders Arbeide at komme frem til det Maal. Jeg fremhæver dette som et Hovedpunkt; thi her synes af alt at fremgaa, at man har tænkt paa at faa en Bibeloversættelse, der kan være Kirkens og Menighedens, altsaa en, der skulde være det hele Folks, den hele norske Kirkes Bibel. Det forekommer mig, at dette kommer for tidligt. Jeg tror, at Hr. Skoledirektør Bonnevie deri har fuldstændig Ret; der maa vistnok endnu foregaa en lang Udvikling, inden man endelig kan skride til et saadant Arbeide; Dialekterne maa arbeide sig mere sammen og specielt maa de dyrkes mere skriftlig end hidtil har været Tilfældet, forinden en saadan Mønsterform kan ventes at fremkomme. En Bibel oversat paa Ivar Aasens Normalsprog vil visselig i mange Henseender blive vanskelig for Folket at bruge overalt i Landet. Men ikke alene det: jeg tror endogsaa, at der er store Strækninger af Landet, hvor dette Maalføre vil vise sig at ligge langt fjernere fra Almuesproget, Bygdesproget, end det vi nu har. Min Mening er altsaa den, at man ved nu at gaa til at bevilge et saadant Bidrag vil komme til at træffe en uheldig foranstaltning, hvis man sigter til at tilveiebringe en Kirkebibel. Man vil da heller komme til at splitte Folket end samle det, frygter jeg for. Jeg tror nemlig, at det Maal, man da maa have for Øie, maa være at skaffe en Bibeloversættelse, hvorom det hele Folk kan samle sig, og det vil man ikke naa ad den Vei, som her synes at være paatænkt. Jeg skal indskrænke mig til dette foreløbig, men vil kun endnu sige, at dette er et stort Arbeide. Dersom man tænker sig at faa det hele Nytestamente eller den hele Bibel oversat, vil det komme til at vare Hr. Pastor Belsheims Levedage og længer endda, saa det er en betydelig Udgift udigjennem Fremtiden, man da stiller i Udsigt. Ogsaa fra den Side betragtet forekommer det mig, at Hr. Sverdrups Forslag har et stort Fortrin. Efter det tager man da bare en enkelt Del af det hele Testamente og giver os en Prøveoversættelse deraf, saa vi kan faa se, hvorledes det er lykkedes. Det tror jeg kan have sit Gavn; vi bør stadig arbeide paa, at den Bibeloversættelse, vi har, kan blive bedre og bedre, og i saa Henseende antager jeg, at en saadan Prøveoversættelse kan have sin store Nytte, idet vi deri faa et værdifuldt Bidrag under vort Arbeide for efterhaanden at faa Bibelen oversat paa et bedre og folkeligere Maal.
           
Præsidenten: Jeg tør maaske forudsætte, at i den Form, hvori Pluraliteten nu har stillet Forslag, er der ingen Dissents om No. 1, at der til Pastor Belsheim opføres for Budgetaaret til Udgivelse af literære Arbeider 1000 Kr., thi derved har vel baade Pluralitetens og Minoritetens Tanke faaet sit Udtryk, saa Dissentsen gjælder kun No. 2. Derom foreligger altsaa nu 3 Forslag, først Minoritetens, der gaar ud paa, at det norske Samlags Andragende om Bidrag til Oversættelse af Bibelen paa det norske Folkesprog oversendes Regje- ringen og saa Hr. Sverdrups Forslag om Bevilgning til en Prøveoversættelse uden Navns Nævnelse og endelig Pluralitetens Forslag om Bevilgning til en Prøveoversættelse af Pastor Belsheim.
                                              
( Meir.)