Professorpost i Landsmaal.

 
Statsministar Sverdrup hev igjen gjort eit Varp til Framhjelp av Maalsaki.


Til
Den kongelige norske Regjerings Departement for Kirke- og Undervisningsvæsenet.

I 1881 motiverede jeg et Forslag til Storthinget om Lønsbevilgning for en extraordinær Professor i Landsmaalet saaledes:

En af vore første nationale Forpligtelser er den at værne om vort Folkesprog. Tiden er nu ogsaa kommen til at indrømme det en Plads som Lærefag ved Universitetet, efter at det allerede har hævdet sig en saadan i Skolen og Literaturen. Og det vil ikke alene være i national Interesse, men ogsaa i almindelig sprogvidenskabelig, at der ved Universitetet oprettes en Lærerpost i et Sprog, som i saa mange Henseender kan kaste nyt Lys over de beslægtede Tungemaal.

Denne Begrundelse har bestaaet Prøve. Fremragende Videnskabsmænd har gjentagende paakaldt Opmærksomhed for Vigtigheden af en indgaaende Granskning og videnskabelig Behandling af vore Folkedialekter, der i mange Henseender og ikke mindst for vort Tale- og Skriftsprogs Udvikling vil være af høj Interesse.

Ved Forslagets Behandling i Storthinget fandt Sagen i sig selv Anerkjendelse fra alle Hold i Udtryk, der ikke vel kunde være sterkere; det var et af de Tilfælde, hvori det fædrelandske, trods al Splittelse, krævede sin Ret af alle. Forslaget blev ogsaa bifaldt med 83 Stemmer mod 30. Storthinget satte sit Stempel paa en almindelig Opinion.

Siden mit Forslag blev fremsat, har hvert Aar været et Vekstaar for vort Folk. Det tør derfor være unødigt for mig at erindre om, at Bestræbelserne for Sprogsagens Fremme kan glæde sig ved en stigende Tilslutning og har faaet en dybere national Farve.

Til at tage Initiativet i denne Sag har jeg en særlig Opfordring. I den Forestilling angaaende Revisjon af Lovgivningen om Folkeskolen, som jeg har havt den Ære at tilstille det kongelige Departement, er der søgt hævdet en betydningsfuld Stilling for Landsmaalet paa Undervisningens Omraade. Til Fuldstændiggjørelse udfordres, at Maalet selv bliver Gjenstand for videnskabelig Forskning og Bearbejdelse.

Jeg vedlægger Aftryk af mit ovennævnte Forslag og vedkommende Komites Indstilling i Anledning af samme.

Det af Storthinget vedtagne Forslag blev ikke taget tilfølge. Heri ligger efter min Formening ingen Hindring for paany at stille Spørgsmaalet til Afgjørelse om end i en noget ændret Form. Jeg tillader mig saaledes i Ærbødighed at forelægge Departementet følgende Forslag til Overveielse:

Som aarleg Gage til Professor ved Universitetet i det norske Folkesprog (Landsmaalet) bevilges 4500 Kroner.


Kristiania den 18de Oktober 1884.

I Ærbødighed

J. Sverdrup.