[Tidender.] Frænde er Frænde verst,


hev Morgenbl. god Grunn til aa segja no. Det hadde ein av Dagarne eit Stykkje, der det sette upp som eit av dei Maal som Høgre skulde arbeida for under Valstriden:

Venstres Paastande om Høires forborgne Planer bør betages endog ethvert Skin af at medføre Sandhed.

Dette ser pent ut, men Uheppa vilde, at det skulde koma noko i Vegen.

Paa sama Tid, som Morgenbl. hadde dette Stykkje, stod det eit Brev fraa ein Høgremann i Stockholm i dansk Dagbladet. Og denne Brevskrivaren segjer millom annat:

Det kan ei heller nægtes af nogen, at det var et i høi Grad skjæbnesvangert Skridt, Kong Oskar II gjorde, da han lod Ministeriet Selmer underkaste sig den norske Rigsrets Afgjørelse.

For en saadan Domstol burde aldrig noget medlem af Regjeringen have givet Møde, og deter vel ogsaa tvilsomt, om det vilde være skeet, ifald man havde tænkt sig eller vovet at se alle Følgerne, skjønt Statsminister Selmer selv var klartseende nok til at ramme Kjernepunktet i Sagen, da han sagde, at Rigsretten var et Mordvaaben mod Kongemagten i Norge og mod Unionen. De Mænd har havt Ret, som mente, at havet protesteret mod Rigsrettens lovlige Sammensætning og som Følge deraf ikke burde have underkastet sig dens Dom, et Standpunkt, som Kongen vilde have givet sin Sanktion ved trods Rigsretsdommen at beholde sit Ministerium og saaledes føre Kampen videre, ligesom man gjør i Danmark, hvis Forhold med daglig stigende Interesse følges ogsaa her i Landet.

Man kan ganske vist sige, at et saadant Skridt vilde have reist stærke Storme i Norge; men har man ikke der alligevel disse Storme, og nu under langt ugunstigere Forhold? Hvad havde iøvrigt Følgen kunnet blive? Det er ikke rette Tid og Sted til her at berøre forskjellige omstændigheder; men vist er det, at man i Norge baade paa den ene og paa den anden Side var forberedt paa endog vidtgaaende Eventualiteter (!!!)

Da Afgjørelsens Stund kom, da det gjaldt Handling og modig Resoluthed, vaklede man, vaklede Kongen, og skjønt det er vitterligt, at Ministeriet Selmers Medlemmer med faa Undtagelser vare rede til at blive og ligesom Ministeriet Estrup gaa paa i Striden mellem Kongemagten og Parlamentet, dristede man sig ikke dertil, men afskedigede efterhaanden de fra deres Embeder dømte Minister, og saaledes fandt man sig i det absolute Vetos faktiske Domsfældelse.

Ja, sovorne Upplysningar kjem den Karen med, og dei er leide nok for Morgenbl. no, daa det nett skulde til aa fortelja, at det inkje var noko vondt meint korkje med Sabelslipingi elder dei ladde Kanonarne elder dei laaslause Byrsurne.

Me valde aa falla med Æra, sagde Statsraad og Pensjonist N. Hertzberg paa Kongsvingermøtet. Hm! det ser ut til, at dei Folk bør tala varlegt um Æra.

Det er mange, som hev den Vanen, at dei talar mest um det, som dei hev minst av.