Norges Fredsforening.


Blant de oplyste Folkeslag omkring i Verden gjør den Overbevisning sig mer og mer gjældende, at Krigen ikke mindre end de store Rustninger i Fredstid er umaadelige Onder, der mere end noget andet hindrer Fremgang i Menneskelighed, Civilisitation, Frihed og Velvære, Paa samme Tid har den Mening mer og mer vundet Indgang, at er det end umuligt i en nær Fremtid at ophæve Krigen, saa er det dog utvilsomt, at det ved enig Sammenslutning vil kunne lykkes i betydeligt Mon at indskrænke og begrænse dens Omraade. Navnlig har man troet i mellem
folkelige Domstole at have et Middel til at bilægge Tvistigheder mellem Staterne. Flere Exempler har vist, at Krig kan undgaaes gjennem Voldgift, og en Række af fremragende Statsmænd og Tænkere har bevidnet sin Tro paa den mellemfolkelige Voldgifts Betydning for Fremtiden. Hvad det fremfor alt gjælder om, er blant den store Masse af Befolkningen omkring i Landene at aabne Øinene for, at Krigen er uforenelig med den Følelse for Ret og Menneskelighed, som i saa mange Henseender giver vor Tidsalder sit Præg. De fleste Samfunds Styresæt bestemmes af Folkemeningen. Kan det derfor lykkes at faa denne paavirket til Gunst for mellemfolkelige Tvistigheders Afgjørelse ved Voldgift samt for Indskrænkning i Krigsrustningerne, saa vil de styrende omkring i Landene maatte tage Hensyn dertil. En Seier for Folkestyret vil da være en Seier for Freden.

Under Ledelse og Tilslutning af Mænd med stor Indflydelse i forskjellige Retninger har den internasjonale Forening for Voldgift og Fred, hvis Sæde er i London, og som har Underafdelinger i de fleste civiliserede Stater, virket i en Række af Aar til Fremme af Fredssagen. Ved Indtegning af Medlemmer, som indtager repræsentative Stillinger, ved Afholdelse af Møder, ved Udgivelse af Skrifter og gjennom Pressen har denne Forening søgt at fremme sit Formaal. Tilslutningen har øget Aar for Aar, og Foreningen tæller nu tusinder af Medlemmer i de forskjellige Samfund. I vore Nabolande omfattes Sagen med megen Interesse.

Ogsaa i vort land har Fredssagen mange Venner. Disse har imidlertid ikke hidindtil havt Adgang til at virke i Fællesskab. Vi har derfor troet, at det vilde være heldigt ogsaa hos os at have en Forening til samlet Arbeide for vort Formaal. Vi har troet, at en saadan Forenings Virksomhed bør gaa ud paa:

1. Ved de forskjellige Midler, som staar til Raadighed, at paavirke Folkemeningen til fuld Forstaaelse af, at freden er Hovedbetingelsen for Fremgang i Civilisation og Frihed, at Oprettelse af mellemfolkelige Domstole til Bilæggelse af Stridigheder mellem Staterne er en Opgave, paa hvis Løsning alle Samfund bør arbeide, og at Krigsbyrderne bør indskrænkes til kun at omfatte, hvad der i strengeste Forstand paakræves til Folkenes Selvforsvar.
2. at søge vort Land repræsenteret ved de større Stevner, som holdes til Fremme af Fredssagen.
3. at virke for, at den Folkemening, som inden vort Samfund er tilstede med Hensyn til Ordningen af vort Forsvarsvæsen paa en billig og folkelig Maade, ogsaa i politisk Henseende kan komme til sin Ret.

Norges Fredsforening vil søge at løse denne Opgave. Foreningen stiftedes i et den 5te Februar dette Aar i Kristiania Arbeidersamfund afholdt Møde, hvor undertegnede valgtes til midlertidige Bestyrere, og hvor man vedtog følgende Love for Foreningen:

§ 1. Norges Fredsforening har til Formaal inden det norske Samfund at virke for Tilslutning til det internasjonale Arbeide for Fred og Voldgift samt for Opnaaelse af et billigt og folkeligt Værn for vort Land.
§ 2. Medlem av Foreningen er enhver Mand og Kvinde, der lader sig indtegne som saadant.
§ 3. De til Fremme af Foreningens Formaal fornødne Pengemidler søges tilveiebragt ved frivillige Aarsbidrag af Medlemmernes samt ved Indsamling under Møderne.
§ 4. Foreningen har en Bestyrelse af 5 Medlemmer, der mellem sig vælger Formand og Næstformand. Af Bestyrelsen udtræder efter 1 Aars Forløb 3; senere udtræder hvert Aar afvexlende 2 og 3. Ligeledes vælges aarlig 2 Revisorer.
§ 5. Hvert Aar i Februar Maaned holdes et Aarsmøde i Kristiania til Drøftelse af Foreningens Anliggender, Foretagelse af de fornødne Valg samt Afgjørelse af Regnskaberne.
§ 6. Disse Love gjælder foreløbigt til næste Aarsmøde og bliver da endelig at vedtage eller forandre ved simpelt Flertal.

Vi tillader os at indbyde Mænd og Kvinder til at indtegne sig som Medlemmer af Foreningen. Listerne bedes sendt til undertegnede W. Konow, Sten pr. Bergen.

Kristiania den 18de Juni 1885.

W. Konow, Storthingsmand. L. M. Bentsen, Storthingsmand.
Helge Væringsaasen, Brugseier. F. A. Krog, Overretssagfører.
N. J. Sørensen, Storthingsmand.