Seigne o rispo fraa Valdris.

 

(Del 1 av 2.)

 

(Uppskrivet taa Ola Viking).

                                  

 

I. Rikingen i Landsru.

  

Før mange, mange Manneminne sia budde dæ ein fælande rik Mann i Landsru. Denne Mann va, so mest alle Rikinga æ, ein stor Knagar o ein fæl Sinnatind. Inkji unte han se sjølv noko o inkji unte han andre noko heldan. Han laag difør vakin mang ei Nat o tænkte paa, kor han skulde gjæra taa Medele seno, før han tok te aa bli gamal o kengsin, o han tænkte difør, at han snøgt kunna fælle aav. – Dæ va nok anna Slag i dei Dago enn dæ æ no. Daa hadde Følk øfte so mykji Peing, at dei inkji viste, kor dei skulde gjera to all sama; men no æ dæ mange, so maa trigle o laane te ei Flaske Brennevin te Jol. – No ja, denne Mann, e svalla um, han tænkte baade att o fram paa, kost han bæst skulde gjøyme Medeln sin; men endele so fann han daa paa aa grava han ne, før so slap han daa aa ha ilt taa di ette han va aavføllin, at andre skulde gjæra se te goe mæ Rikdoma hass. Ein Syndagsmørge ba han alle, so fanst paa Garde, baade smaat o stort, aa gaa te Kyrkji, men sjøl vilde han væra heime aatleine. Tenistguten aat Mannen, va ein ful o sljøg kar, so kunna meir enn mata se o gjæra Skapvende um Dagen, ska e tru. Han laga se nok ogso te Kyrkji, men kasta Krok, daa han kom sye Skogen, so sprang so heimat o uppaa Laavehjellen. Han kvælvde daa aaver se eit Saald før aa væra usedd; men sjøl saag han aaver heile Garden. Den ti Kyrkjifolke væl va gangne, luska Gamlingen umkring baade høgt o laagt i alle Husi; men han fann ingin. Han trudde se difør aat leine o tok Græv o Spae o lakka uppover Bakkadn mæ. Tenistguten stelte se paa Skulk ette hono. – Dæ maatte væl vøre mæir Skog ikring Husi daa enn no veit e, før endaa ha vel Fanten faat take Foten te vare Vono snøggar, før no finnst dæ ’kji so mykji so ei Kjørr paa mange Maalsveggji. – Denti Mannen va komin uppaat ei taa dei fælaste Høli uppi dessa stygge Bergo, der so han Østein no har Hestehagin sin, gjikk han inn i Høle o grov ei stor Græft. Daa han syntist ho va djup nok, kasta han atte Ambøe o sprang neat. Guten laag like role han. Um ei liti Ri kom Mannen attdraksandis mæ eit stort Jødnskrin o sætte nei Græfte, han hadde grave. So gjikk han upp o ne ei go Ri o tasla o bar Sylvpeing o Sylvstas i ein Pøse o tømde nei Skrine te dæ va dørgen fullt. Sume seia, at han inkji fek Rum mæ all Medeln seno i dessa Skrine, men at han laut leggi tvo store Sylvstaup o ei Sylvkaks attaat di ogso. Han lykte no Græfte mæ Tørv o Stain o pjusla te ovapaa, so dæ alder viste te noko Spark der. Han tok daa taa se Luva o saa dæ, at han sætte Skrine ne i Fan’s Navn o at ingin skulde faa dæ uppat mæ mindre han al ein svart Buk i 7 Aar, so dæ ’kji skjein korkje Sol ell Maane paa han, o so slagta den Bukken paa Græften ein Kvæld i Haustmyrkrie. No va Gamlingen reio o gjik neat. Tenistguten sprang ein Krokvæg, so han træfte at Kyrkjefølke o fulgde dei heimat. Men han agta se væl, so han inkji fortalde, ko han hadde set. – Slik Fagning, so Husfølke fækk den Dagen, hadde dei alder faat. Trast dei kom att ifraa Kyrkjun, fækk dei baade Brenvin o Mat slekt dei vilde hava. Han va so livle o gla sia denna gjerrigne Knarken; men dæ va nok i Feign han rasa Mannen, før dæ va kji længji før han laag unde Tørven.

           

Kost dæ va anti Tenistguten va gote faa uppat Skrine enn inkji, ha e inkji rettigt faat sport; men Folk vill no ha dæ te di, at dæ ska staa lit der neno, før draka so raue so Eld ha øfte støytt ne der, o dæ ska væra Mærkji gødt nok, maa veta. Men dæ kan let raake, att dæ æ enkort anna Skrine, so staar der no, før dæ æ nok raa te o gjøyme fleire enno der i dei stygge Berghølo. – Va e Østein Lansru, so vilde e inkji ha Hestadn nei der, før dei kunna snart gjæra engor Kabbekjista, so dei alder saag Sol meir. – Dæ ska ’kji væra meir enn ein, so veit, kor Peingskrine ligg, o dæ ska væra han Knut Bakke, Son has Kristafør; men han før klok te aa nytte noko taa di. Dæ fulgji kji nokor Lykke mæ slik Medel, maa veta.

 

(Meir.)

 


Frå Fedraheimen 22.01.1887
Elektronisk utgåve 2007 ved Norsk Ordbok 2014 og Nynorsk kultursentrum