Eit burtgløymt arbeid av Ivar Aasen

(Artikkel, 1921)

Av Torleiv Hannaas

Eit av dei bladi som jamnast tok upp stykke paa norsk i 1870- og 80-aari var "Oplandenes Avis" paa Hamar. Det var grunnlagt og i lange tider styrt av folkehøgskule-mannen Olaus Arvesen, og han var ein god ven av Aasen, Vinje og mange av dei fyrste maalmennene vaare.

I det bladet skreiv Ivar Aasen i nr. 130 for 1880 (3dje november) eit stykke um katekisme-umsetjing, og lagde sjølv fram ei norsk umskrift av katekisme-ordi. Heile stykket vart uppteke i "Bergens Tidende" nr. 261, og sjølve umsetjingi dessutan avprenta i "Fedraheimen" nr. 45 same aaret.

Men no er dette arbeidet burtgløymt aa segja. Ikkje er det nemnt hjaa I. B. Halvorsen, og ikkje er det medteke korkje av Vislie eller Liestøl i deira utgaavor av Aasen-skrifter. I det heile hev det aldri vorte prenta upp att sidan 1880, det eg veit.

Alt det Ivar Aasen kom fram med, var nøgje gjenomtenkt og væl fraa-seg-gjort. Soleis med dette vesle arbeidet òg. Difor trur eg mange vil lika aa sjaa det att.

Aasen nemner i innleidingi at han alt fyrr hadde vore med og hjelpt andre med norske katekisme-umsetjingar. Det var i alt prenta tri slike fyrr 1880. Den eldste er den namnlause umsetjingi av Georg Grieg, "Martin Luthers litle Katekisma", Bjørgvin 1868. So kjem "Barn-lærddomen eller den litle katekjesen hans Morten Luther. Om-sæt av O. J. Høyem", Nidaros 1873. Og den tridje er "Kakjesboki eller Barnalærdomen vaar. Av Dr. Morten Luther. Paa Norsk ved S. Aarrestad", Stavanger 1877. Det maa daa vera desse, eller nokre av deim, Aasen tenkjer paa. Men det var mange som ynskte at Aasen sjølv skulde setja um katekisma paa norsk. Soleis var det ein ute i "Oplandenes Avis" for 25de september 1880 med denne uppmodingi:

Til Ivar Aasen.
Der er oftere stilet Opfordring til Dem om at oversætte Forsagelsen, Troesbekjendelsen, Nadverordene, Fadervor og Budene paa Norsk. Endnu er der ikke offentliggjort noget af Dem. De vil derfor ikke fortryde paa, at man gjentagende stiler samme Anmodning til Dem. Thi De vil selv bedst forstaa, af hvilken Værd Deres Gjengivelse paa Norsk af disse Ord vil være for den Norske Menighed, og De staar ikke saa ganske uansvarlig i saa Maade. Lad os da nu snart faa se Oversættelsen i Tillæg til Opl. Avis eller paa anden Maade.
Vestlandet i Septbr. 1880.
X.

So kunde ikkje Aasen standa imot lenger. Fem seks vikor etter kjem umsetjingi hans, og med ei forvitneleg utgreiding attaat. Det heile lyder so:

Til
Redaktionen for Oplandenes Avis.
Skjønt jeg allerede flere Gange er bleven anmodet om at fremlægge en Oversættelse af nogle Stykker i Katekismen, har jeg dog hidtil ikke kommet til at gjøre noget derved, da jeg syntes, at dette for Øieblikket ikke kunde have nogen synderlig Betydning, eftersom Børnene alligevel maa lære disse Stykker i den Form, som forhen er os foreskreven, og der tillige i disse korte Stykker ikke er Anledning til at paavise nogen betydelig Forskjel imellem dansk og norsk Udtryksmaade. Dertil kommer da ogsaa, at jeg allerede før har taget Del i saadanne Forsøg, som andre have gjort for at fremstille disse Stykker i en selvstændig norsk Form, men disse Forsøg synes ikke, at have fundet noget Medhold, og det har endog seet ud til at mange vare misfornøiede dermed og syntes, at det maatte være en let Sag at gjøre noget bedre.
 Alligevel kan jeg dog gjerne gjøre et nyt Forsøg, skjønt jeg just ikke venter, at man vil være synderlig vel fornøiet dermed. Imidlertid holder jeg fast ved min gamle Plan, at man i saadanne alvorlige Sager bør gjøre sig Flid for at fremdrage de vakreste og værdigste Udtryk, som Landets Sprog tilbyder, og tillige søge at undgaa saadanne Former og Vendinger, som kun tilhøre en daarlig Dialekt eller en skjødesløs Hverdagstale.
 Der kunde ellers være mange Anmærkninger at gjøre ved denne Oversættelse, og blandt andet kunde det være nyttigt at tilføie noget om den Form, som disse Stykker have faaet i gammel Norsk, forsaavidt som de nu forefindes i de opbevarede Skrifter. Et af de gamle Ord vilde her være os til stor Nytte, hvis det endnu var bekjendt og forstaaet, nemlig Ordet "Naaung" (d. e. Næste, proximus). Dette Ord, som er dannet ligefrem av det gamle "naa", d. e. nær, forefindes jævnlig i de gamle Homilier og bruges endnu i vore Dage i de islandske Bøger. Det havde den Fordel, at det giver en bekvem Genitiv­form (Naaungs), og det synes ogsaa at give et fyldigere Begreb end "Næste", idet vi herved maa tænke os ikke blot vore nærmeste, men ogsaa alle de Mennesker, som kommer os saa nær, at vi kan gjøre dem noget godt eller ondt, altsaa: alle dem, som vi komme i nogen Berørelse med. Hvis man havde Frihed til at danne et nyt Ord, kunde man her tænke paa Nærkomning, Nærmenning, Nærring eller noget sligt.
 Hvorledes Ordene for "Forsagelsen" have lydt i Gammel-norsk, har jeg ikke kunnet finde. Efter Höfling's Bog om Daaben ("Das Sakrament der Taufe", 1859), havde man i Middelalderen flere forskjellige Former for denne Del af Ritualet. Den sædvanlige romerske Formular kunde her oversættes omtrent saaledes: "Avsegjer du Satan? Og alle hans Verk ( opera)? Og all hans Høgferd ( pompa)?" I Luthers Døbebog af 1523 gjengives det saaledes: "Widersagst du dem Teufel und allem seinen Werken und allem seinen Wesen?" En anden tysk Form har alt i et Spørgsmaal: "Widersagst du dem Teufel und allem seinem Anhang?" Andre tyske Kirke-Ordninger have noget mere, nemlig foruden "Djevelen og hans Gjerninger" ogsaa: Verden med alle dens Lyster, eller: Verden med dens Væsen og Pragt og Lyst, eller: Verden med al dens Overdaadighed (Yppigkeit). Noget lignende har ogsaa den engelske Formular (efter Common Prayer), nemlig: Djevelen og alle hans Gjerninger, Verdens forfængelige Pragt og Ære, samt Verdens Begjærlighed og Kjødets Lyster. - Man ser altsaa, at dette Punkt er blevet behandlet meget frit og opfattet paa forskjellig Maade.
 Ogsaa ved Formen for de tre Artikler kunde der være adskilligt at anmærke og ligesaa ved Fader-vor, hvor der bl. a. kunde anføres Grunde for, at de tre første Bønner kun bør sættes i Ønskeform og ikke indeholde noget Imperativ. Men alt dette vilde blive noget langt, og desuden vilde det bedst kunne udredes i et Blad eller Skrift, som helt igjennem brugte Landsmaal.
 Det er vel muligt, at jeg ved et senere Eftersyn kunde finde et heldigere Udtryk for et eller andet Punkt i disse Stykker; imidlertid fremsender jeg herved Oversætteisen, saaledes som jeg for Øieblikket har den, nemlig i følgende Forsøg.

Bodordi

Du skal ikkje hava andre Gudar fyre meg.
Du skal ikkje misbruka Herren din Guds Namn, for Herren vil ikkje halda den fyre uskyldug, som misbrukar hans Namn.
Hugsa paa, at du helgar Kviledagen.
Heidra Fader din og Moder di, at det maa ganga deg vel, og du maa lenge liva paa Jordi.
Du skal ikkje slaa i Hel.
Du skal ikkje gjera Hor.
Du skal ikkje stela.
Du skal ikkje bera falsk Vitnesburd imot andre Menneskjor (Eller: mot din Næste).
Du skal ikkje traa etter annan Manns Hus.
Du skal ikkje traa etter annan Manns Kona, elder hans Svein elder Terna, elder hans Ukse elder Asne elder nokon av alle dei Ting, som honom tilhøyra.
Eg, Herren din Gud, er ein streng Gud, som refser Vond­skapen av Fedrom paa Borni i tridje og fjorde Liden, paa deim, som hata meg; men eg gjerer Miskunn i tusund Lider imot deim, som elska meg og halda mine Bodord.

Trui

Eg trur paa Gud Fader den allmegtuge, Skaparen til Himmel og Jord.
Eg trur paa Jesum Kristum, Guds einborne Son, Vaar Herre, som er avlad av den heilage Ande og fødd av Jungfru Maria, piint under Pontius Pilatus, krossfest og daaen og gravsett, (som) foor ned til Helheimen og paa tridje Dagen stod upp-atter fraa dei daude, foor upp til Himmels og siter ved høgre Hand til Gud Fader den allmegtuge, derifraa han skal atter koma til aa døma livande og daude.
Eg trur paa den heilage Ande, ei heilag aalmenneleg Kyrkja, eit Samnøyte af heilage Menneskjor, Forlating fyre Synderna, Uppstanding fyre Likamen, og eit ævenlegt Liv.

Fyreord til Trui

Eg avsegjer Djevelen og alle hans Gjerningar og alt hans Medfylgje.

Herrens Bøn
(Matth. 6, 9. Luk. 11, 2.)

Fader vaar, du som er i Himmelen, helgat verde ditt Namn, til-kome ditt Rike, verde din Vilje her paa Jordi som i Himmelen; giv oss i Dag vaart daglege Braud, og ettergiv oss vaar Skuld, som og me ettergiva vaare Skuldrnenner, og leid oss ikkje i Freisting, men frels oss fraa det vonde! For ditt er Riket med Magti og Æra igjenom alle Tider. Amen!

Ordi til Daupen
(Matth. 28, 19).

Ganga ut og gjere alle Folk til mine Læresveinar, so at de døypa deim i Namnet til Faderen og Sonen og den heilage Ande, og (at de) læra deim aa halda alt det, som eg heve bodet dykker! Og sjaa, eg er med dykker alle Dagar til Enden paa Verdi.

Ordi til Nattverden
(Matth. 16,26. Mark. 14,22. Luk. 22,19. 1. Kor. 11,23).

I den Notti, daa vaar Herre Jesus Krist vardt forraad, tok han Braudet, takkade og braut det, gav sine Læresveinar og sagde: Take detta og ete det. Det er min Likam, som verder gjeven fyre dykker. Gjere detta til Minning um meg.
 Lika eins tok han og Kalken etter Nattverden, takkade, gav deim og sagde: Drikke alle derav. Detta er Kalken fyre den nye Pakt i mitt Blod, som verder uthellt fyre dykker til Forlating fyre Synderna. Gjere detta, so ofta som de det drikka, til Minning um meg.

Anmærkning

Hvis man endelig vilde udelukke alle fremmede Ord, kunde man i Stedet for "Kyrkja" sætte Soknarlag eller Soknarlyd (>: Menighed), i Stedet for "Kalken" Staupet, og i Stedet for "Pakt" Samband eller det gammelnorske Saatmaal (sáttmál). Men en saadan Strenghed i Sprogrensningen synes dog ikke nødvendig.

I. Aasen.


Frå Norsk Aarbok 1921. Utgjevi ved Torleiv Hannaas. Bergen 1921. Elektronisk utgåve 2003 ved Jon Grepstad